FÅRETS DAG 2023 - FYN OG ØERNE
Dreyers gårdbutik
Mikkel Dreyer og Thrine Jacobsen
Bindekildevej 93
5250 Odense SV
Generationsskiftet er i gang. Det er nu Mikkel og Thrine som byder velkommen til Fårets dag, hvor man kan se får af racerne Texel og Sånefår + blandingsfår. På Fårets dag vil man også kunne se lam. Ligeledes har man mulighed for at se traktorer, mejetærsker og andre maskiner, som vi bruger her på gården og køer med kalve og grise.
Gårdbutikken vil være åben, og der vil der være mulighed for køb af lammeprodukter såsom kød, garn og skind. Desuden gårdens andre produkter. I cafeen vil der være kaffe på kanden og kage. Smagsprøver af lammeprodukter.
Birthe og Keld Frandsen
Radbyvej 4, Radby
5320 Agedrup
Vi har Texel/Lleyn-kryds. Der spindes garn og der er mulighed for og prøve at spinde. Der kan ses en masse lam og andre husdyr såsom ponyer, kvæg, fjerkræ og kaniner.
Desuden er der udstilling og salg af hjemmelavede uldne produkter.
Dan og Dorthe Mortensen
Kalvegangen 23
5471 Søndersø
Vi viser og fortæller om racen Wensleydale. Der er udstilling og salg af råuld, garn, strik og skind.
Kirsten og Leif Steensen
Gl. Aarup
Hamle Aarup 11
5560 Aarup
Hjemmeside: https://www.gl-aarup.dk
Der serveres kaffe/te, smagsprøver, klap et lam, se uld og skind. Hør om racen og hvordan vi arbejder med vores Gotlandske Pelsfår.
Avernakø Gårdbutik
Flemming og Ulla Christensen
Skallevej 18
5602 Avernakø
Avernakø Gårdbutik er et familiedrevet landbrug med en besætning bestående af 120 moderdyr af racerne Texel, Suffolk, Dorset og Gotlandske Pelsfår. Vi får lam indendørs af to omgange, et tidligt hold først på året og et lidt senere hold midt på foråret. Sidste læmning går i gang den 1. april, så måske ses et får i fødsel om lørdagen.
Kødet afsættes i gårdbutikken og SuperBrugsen i Faaborg.
Derudover 10 Hereford ammekøer og 2 ha æbleplantage.
Der kan købes og grilles pølser i løbet af formiddagen og salg af drikkelse.
Færgen går fra Faaborg kl. 10, billetter bestilles på https://oefaergen.fmk.dk
Der er transport fra/til færgen på traktor og vogn, færgen sejler fra Avernakø kl. 15. Vi bor ca. 3 km fra færgen, så en lille frisk cykeltur er også muligt.
Gårdbutikken Bodebjergvej
Rasmus Dons
Bodebjergvej 42
5620 Glamsbjerg
Mail: Bodebjergvej42@outlook.dk
Vi har 25-30 moderfår hovedsageligt Såne, nogle enkelte Finuld og enkelte blandingsfår.
Der vil i stalden være mulighed for at se alle fårene og de helt nye lam, da vi på det tidspunkt er lige midt i læmmesæsonen. Vi vil være i stalden for at fortælle og svare på spørgsmål.
I gårdbutikken kan der købes lammekød og oksekød fra vores lam og de Hereford vi har gående på marken.
Desuden sælges forskellige forfriskninger i butikken.
Davrehøj Økobrug
Jette Larsen
Kragemosevej 17
5683 Haarby
Vi har en mindre økologisk ejendom på 13 ha, som drives efter biodynamiske principper. Vi bor højt med en flot udsigt over Helnæs Bugten. Vi har 28 får krydset med Finuld, Suffolk, Dorset med søde livlige lam. På fårets dag åbner vi stalden, så du både kan se dyrene og kæle med lammene.
Vi har en lille cafe med kaffe, te, brød m.m. Der vil også være aktiviteter for børn og salg af kunsthåndværk i filt.
Vi håber på godt vejr, ellers har vi et stort maskinhus, hvor cafeen rykker ind.
Herredslund fårebrug
Mette Clement Jørgensen
Herredsbjerg 16
5683 Hårby
Fårets dag hos Herredslund uld og garn. Kom og oplev vores dejlige Gotlandske Pelsfår og Islandske får samt geder. Vi håber på at der er kommet lam, der kan kæles.
Se vores produkter, uldgarn og lammeskind. Der vil blive spundet garn på rokken. Kik ind.
Gårdbutikken Birkholm
Lise-Lotte og Martin Phillip
Lindehusvej 2A
5750 Ringe
Vi får besøg af Signe som kan en hel masse med uld og der vil blive mulighed for at prøve forskellige arbejdsteknikker - karte - tese - spinde. Vi håber at få besøg af påskeharen og måske en ballonpige.
Åbent i butikken og der grilles en pølse samt kaffe og kage.
Lotte Feldborg
Skovgårdsvej 2
5853 Ørbæk
Vi vil gerne fremvise vores lille hobbyfårebrug med 7 Gotlandske Pelsfår og deres lam. Det er muligt at se og mærke nogle af de produkter som vi får ud af vores fårebrug. Fåreklipperen kommer på besøg og klipper de får der har læmmet.
Der er en lille café med kaffe/te og kage.
Vrangbækgaard
Ejgil E. Andersen
Knarreborg Møllevej 16
5883 Oure
Hjemmeside: https://www.vrangbaekgaard.dk
Der avles på Gotlandske Pelsfår og der vil være besøg hos får og lam samt rundvisning i vinmark kl. 11 og 13. Smagsprøver i gårdbutikken på kødprodukter, hvid- og rose samt mousserende vine.
Desuden garn og vaskbare skind. Åbent kl. 10-14.
Ille Schmidt Nielsen
Egelundvej 4
Stoense Mark
5953 Tranekær
Vi vil gerne vise vores fårebesætning frem på det tidspunkt, hvor vores 7 moderfår Texel og Zwartbles har lam. Vi regner med 12 - 14 lam.
Der er mulighed for at gå en tur med os og kæle med de meget gæstfri får. Det er særlig egnet for børn.
Vi har altid kaffe på kanden, samt lidt "småbeværtning".