PRESSEMEDDELELSE

Påskelørdag 8. april åbner de danske fåreavlere dørene op og byder alle inden for til Fårets Dag. Der bliver rig mulighed for at klappe de nyfødte lam, smage på de udsøgte varer og selv prøve kræfter som fåreavler.

De mange besøgsværter
Påskelørdag 8. april åbner de danske fåreavlere dørene op og byder alle inden for til Fårets Dag. Der bliver rig mulighed for at klappe de nyfødte lam, smage på de udsøgte varer og selv prøve kræfter som fåreavler.

Rundt om i hele landet slår næsten 35 fåreavlere stalddøren op lørdag 8. april til Fårets Dag. De fleste steder er åbent mellem kl. 10 og 16.
Der fødes mange lam i de danske fårebesætninger netop omkring påske. Derfor er Fårets dag en unik mulighed for at opleve en fårebesætning og se de små lam hoppe omkring. Hvem bliver ikke glad af at se dikkende haler på lam der dier og høre lam og får, der kalder på hinanden?
Børnene har desuden mulighed for at klappe tamme dyr, og alle kan nyde den omgivende natur. Nogle steder er det også muligt at se andre husdyr, som ponyer, heste, høns, kaniner, marsvin og hængebugsvin.

Uld, pels og pølser
På nogle af gårdene er der mulighed for at opleve forskellige aktiviteter som hyrdehundeopvisning, pilefletning, eller demonstration af spinding og filtning. Rigtig mange steder byder man på smagsprøver af fåre- og lammekød. Mange gårde har salg af uld- og skindprodukter samt spegepølser fra egen produktion.
Hvis man går med tanker om selv at holde får, så kan man blive inspireret og samtidig benytte lejligheden til at få en snak om glæden ved at holde får, de mange forskellige racer og deres egenskaber.

Fårets dag holdes af det nye Dansk Fåreavl, som nu er en brancheforening for 15 race- og regionale fåreforeninger. Dansk Fåreavls primære opgave at varetage fælles overordnede problemstillinger for alle fåreracer i DK.

De regionale oversigter ses på links'ene øverst her på siden.
Yderligere oplysninger kan fås hos medlemsforening Gotlænderforeningens forkvinde Anne Hjelm, mail 
birkemosehus@mail.dk, tlf. 5132 6016.

Anne Hjelm
22.03.2023